Malakias Liebmann

Atelier: Har ikke atelier / No studio
Tilgjengelig for rullestol: Nei

Om:

”Grafikken er et samlende rum, hvor vi nyder et godt skænket glas øl og hinandens selskab”.

Ofte insisterer jeg på at min kunstneriske praksis: grafik, ølbrygning og filosofi. Denne treenighed har jeg arbejdet hovedsageligt med siden starten av 2019.
I slut 2021 stiftede jeg bekendtskab med den californiske kunstner og hans kunstnerskab Tom Marioni med hans pågående værk og bog: Beer, Art and Philosophy – The Act of Drinking Beer with Friends is the Highest Form of Art. Hvor han inviter ind til kunstværket FREE BEER (The Act of Drinking Beer with Friends is the Highest Form of Art). Jeg tror at Tom Marioni er min kunstner-sjæleven, og bliver en stor inspirations til opbygningen af mit relationelle performative kunstneriske virkes fundament.

Når jeg siger at mit kunstneriske virke har tre forskellige hjørner; grafik, ølbrygning og filosofi. Vil dette være misvisende, da filosofien burde blive byttet ud med begrebet det relationelle performative element. Dog vil jeg gerne insistere på at mit fokus på filosofien kan være en bidrager til uddybelsen af mødet mellem mennesker, objekter og æstetiske rum.

Mit udgangspunkt i mit arbejde som billede kunstner, tager jeg udgangspunkt i grafikken; Linoleums tryk, træsnit, litografi og silketryk. Grafikken bliver en inspirations kilde som breder sig ud i diverse grene, discipliner og visuelle udtryk. Disse andre discipliner er ofte i form af gastronomi, bryggekunsten, sammenarbejde og historiefortælling; at sprede ringe i vandet. Der gør det interessant sat sammen som en collage i en relationel performativ situation; så som mit masterprojekt performative dinners. Her bliver grafikken en hjørnesten til gastronomien, historien fortællingen og ølbrygningen.

I processen med ”fremkaldelsen” af et grafisk værk, om det er silketryk, højtryk eller dybtryk, er inspirationen ofte teknikken ”cloud gazing”. Jeg prøver at rydde op i min egen tegning på træpladen, linoleumspladen eller litografistenen etc. Når tegningen bliver mere defineret, kommer motiverne frem og udskæringen kommer frem, hvor dette er hovedsageligt teknikken i min grafik serie 1-100. Motiverne i unika bøgerne Zu Stehen, Ikke klem mig! Og trykserien Hyberloop vs Nature og Liebmann og Iversens historier er motiver og tanker udviklet ud fra et sammenspil af samtaler, situationer og filosofi.

Mødet med kunsthistorien og andre kunstnere, for eksempel maleriet Dynamism of a Soccer player af Umberto Boccioni, de eksplosive collager, energi generøsitet som Michael Anderson fra NY, Richard Serra med hans minimalistiske metal skulpturer, Micael Kviums syn på mennesket, Kirstine Roepstorff tilgang til at bruge et rum og ”vægten” af værker i en udstilling, Marie Louise Exner fra Fanø, som fik mig introduceret til grafikkens verden og Tom Marioni med hans resonerende kunstnerskab i forhold til min interesse i forhold til den relationelle kunst.
Disse kunstnere har været en stor inspiration igennem min uddannelse som kunstner, og inspiration til videre nysgerrig fordybelse af udvikling af min kunstneriske praksis.

Jeg behøver ikke at opfinde hjulet og tage patent, men hellere videreføre og bringe traditionerne videre på nye måder. mere at arbejde videre med den dybe tallerken.

Derfor er min praksis (skal min praksis være) inviterende, generøs og inkluderende da jeg er fortaler for udtrykket: One man is not an island.